Katja Maria Grønne

 





 

 

Fra én mor til en anden...


Jeg styrker dig både mentalt og fysisk til at blive den bedste version af dig selv.

 

Jeg er uddannet TCM akupunktør, Homøopat og Massør og har løbene gennemgået relevante kurser og udviklet min personlige tilgang til kejsersnit. I mine behandlinger benytter jeg mig af teknikker fra traditionel Kinesisk medicin og homøopati.

 

Min egen historie

Min hjemmefødsel blev til akut kejsersnit

Eddie, mor og far v. kejsersnit

Min egen fødselsoplevelse er hovedårsagen til, at jeg har valgt at arbejde med kvinder, som oplever vanskeligheder i forbindelse med graviditet og fødsler.

Drømmen om at skulle føde som en stærk urkvinde i mit eget hjem, i rolige, varme og vante omgivelser med en duft af nybagte boller ændrede sig hurtigt da min jordmoder måtte konstatere, at det ikke ville komme til at ske. Hurtigt kørte vi til Herlev hospital, hvor de måtte konstate, at jeg ikke ville få lov til at føde vaginalt - og der skulle gøres klart til kejsersnit. 

D. 17/3-2016 kom min skønne dreng Eddie til verden med AKS (akut kejsersnit). 

Han var sund og rask, havde alle 10 fingre og et JERN helbred. Han var frisk og han ammede med det samme. Men jeg var i stykker - på flere end bare ét plan. 

Første gang det gik op for mig, at jeg ikke var OK, var da en af sygeplejerskerne spurgte mig, hvordan jeg havde det med situation. Her fik jeg, med flæbende underkæbe og sammenbidte kæber, fremstammet et "helt ok". Dét var en stor løgn - Det vidste både sygeplejersken og jeg og mit humør blev desværre ikke bedre. Jeg havde så ondt i maven - ligesom da jeg havde mistet min mor. Derudover havde jeg en konstant klump i halsen. 

Jeg var splittet, for jeg var dybt forelsket i den lille mand, som lå roligt i mine arme og knirkede samtidig med, at jeg var i dyb dyb sorg. 


Jeg fik alternativ hjælp i mit hjem.

Heldigvis har jeg en skøn mand, som kender mig rigtig godt og han vidste, at han måtte få fat i en alternativ behandler. Han fik fat i min mentor i akupunktur, Nigel Ching, som kom hjem til os og gav mig kærlig omsorg og behandling. Det var dét der fik mig til at se klart igen, og det var dét, som hjalp mig til at acceptere de gældende omstændigheder som var, at min hjemmefødsel blev til et akut kejsersnit. Accepten og hjælpen fra Nigel gav mig energien tilbage.

 

I 2018 fødte jeg en lille pige vaginalt. 

 

I tiden efter mit første kejsersnit behandlede jeg mig selv. Jeg gav mig selv akupunktur i arret, jeg masserede mit ar jævnlig og fik gerne min kæreste til at masser det eller bare holde en hånd på. Alt dette og meget mere har uden tvivl været med til at gøre mit ar klar til næste graviditet og helt uden nogle særlige komplikationer fik jeg en smuk pige som jeg fødte med al min urkvinde kraft i 2018.

Mine oplevelser og min egenbehandling har klædt mig grundig på til at kunne hjælpe andre kvinder, som er i en lignende situation som min.

Jeg har de sidste 5 år dedikeret størstedelen af mine behandlinger til kvinder, og jeg ser frem til at kunne hjælpe endnu flere mødre med at udleve deres fulde potentiale som kejserinde, kvinde og mor. 

 

 

 

Katja Grønne-2


 

Min Uddannelsesmæssige Bagggrund

Her finder du min rejse fra ''highschool drop out'' - til hvor jeg er idag 🧡

        • Traditionel Kinesisk akupunktør - v. Nigel Ching 
        • Klassisk Homøopat v. Karolina Nørby - Homøopati instituttet
        • Homøopati under graviditet og fødsel - Ontario College of Homeopathic medicine
        • Arvævsterapi - Godthjælp Institute
        • Mei Zen Facial Acupuncture - Los Angeles
        • Kosmetisk akupunktur - akupunkturskolen i Bagsværd
        • Thai Yoga Massør - V. Lourdes Aldanondo - Barcelona
        • Øreakupunktur - V- Godthjælp Institute
        • AyurVedisk sygeplejer - Arsha Hospital Coimbatore - India
        • Yogalærer - Yoga By Mikenta - v Maria Vinther Talarek
        • Tungediagnose - hos Nigel Ching
        • Acu Nova - Hos John Boel

        • Sportsmassør v. At Work
        • Slanke konsulent v. At Work
        • Fitness instruktør v. At Work
        • Zoneterapeut - NaturMedicinsk Kursuscenter
        • Massør uddannelse - Shiatsu, deep tissue, Akupressur, meridianlære, naturmedicin. - Naturmedicinsk kursuscenter
        • Cupping, Guasha, moxa v. Anders Thorhauge - ShenMen
        • Øreakupunktur - NaturMedicinsk Kursuscenter 
        • Natur Medicin - Naturmedicsink Kursuscenter
        • Shen Hammer - Pulsdiagnose - Claus Sørensen
        • Elektro akupunktur - Akupunktur Akademiet
        • Master Tung Akupunktur - Claus Sørensen Philip Weeds

Instagram