Styrk kroppen via kosten
At miste en graviditet kan være ekstremt drænende for psyke og krop.
Ikke nok med, at kroppen er fyldt med hormoner og følelserne sidder uden på kroppen, så skal man på én og samme tid hjælpe sin krop til at udstøde noget som både kan have været meget velkomment og ønsket, som ved en spontan abort, eller uønsket som ved en frivillig abort. Den sorg som følger er ekstremt drænende på kroppens organer. I Kinesisk medicin arbejder man udfra hvordan følelser påvirker organerne. Det organ som virkelig påvirkes under og efter en abort er milten.
Miltens funktion i Kinesisk medicin er at styrke blodet og qi'en (energien) i kroppen. Det som svækker milten er dårlig kost samt negative og nedtrykte følelser.
Ved at spise en kost som styrker milten, kan du løfte dit sind, skabe klarhed i tankerne og give din krop mere energi.
Nedenfor giver jeg dig lidt rådgivning til, hvordan og, hvad der vil være hensigtsmæssigt for milten at spise:
Spis gerne:
Varm og tilberedt mad - simreretter, gryderetter og supper. Varm og tilberedt mad gør det nemmere for kroppen at nedbryde og optage de gode vitaminer og mineraler.
Varmt vand (kogt), evt med lidt mynte i.
Blodholdig kost - spis gerne økologisk lever.
Spis gerne Goji bær og andre bær.
Undgå helst:
Mælkeprodukter, bananer, avocado - disse fødevarer danner slim i kroppen - som vil hindre Qi'en i at flyde frit i kroppen.
Kolde drikke - drik i små slurke over hele dagen
Rå mad (det er for hårdt for kroppen at nedbryde i en allerede drænet krop)
Hvis du gerne vil spise salater og RAW food er det yderst vigtigt at huske at benytte mundens funktion, som er at tygge og opvarme maden til en konsistens som er let nedbrydelig. Derfor sørg for at tygge din mad ordenligt samt tilføj eventuelt varmende elementer til din kost såsom ingefær.
Ved en konsultation hos mig laver jeg altid en kostplan, som jeg vil give dig kyndig vejledning i, ifht. hvad du bør ændre i din nuværende kost samt, hvad du bør tilføje. Jeg vil nærstudere alle dine måltider i løbet af dagen for derefter at vurdere, hvor vi bør lave ændringer.